Om Lakridspizza

"Pull it out, a paper sleeve. Oh, my joy, only you deserve conceit."

– Spin The Black Circle, Pearl Jam (1994)

"I need that record. I want it now, now, now, now. Got to groove to the vinyl till the record makes the final sound."

– I Need That Record, Tweeds (1980)

"A spiral scratch gave me my life back. A vinyl solution ended my confusion. I heard a voice in the noise pollution."

– 45 RPM, The Alarm (2004)

"Just take those old records off the shelf. I'll sit and listen to 'em by myself. Today's music ain't got the same soul. I like that old time rock 'n' roll."

– Old Time Rock and Roll, Bob Seger (1979)

"I've got a dusty old pile of vinyl records sittin' on my floor. I've played each one of 'em over and over a dozen times or more."

– Vinyl Records, Todd Snider (2002)

"I make rock and roll records. I sell 'em for a dime. I make my living and feed my children. All in good time."

– Rock and Roll Records, J. J. Cale (1974)

Om Lakridspizza

Det lyder som et gakket navn totalt uden mening. Det er det muligvis også, men Aalborgs nye pladeshop hedder Lakridspizza af en årsag. Dels var der i 1970’erne en pladebutikskæde i det sydlige Californien i USA, der hed Licorice Pizza, og dels er det slang for den smukke, sorte skive med den sprøde lyd. Og da instruktør Paul Thomas Anderson i 2021 lavede en film med netop den lidt skøre titel – blandt andet fordi butikskæden lå i hans barndoms kvarter – synes indehaver Jan M. Jensen, at den direkte oversættelse på dansk var et kreativt og anderledes navn til en pladebutik i Aalborg.

Rutinerede kræfter bag

Jan M. Jensen, der gennem 17 år var ANR’s musikchef, er manden bag Lakridspizza. Det har taget ham næsten et år at stable butikken på benene, fordi ønsket hele vejen igennem har været at skabe en bæredygtig butik, som Aalborg i mange år har fortjent at have.

Butikkens storleverandør på vinyl, og også lidt cd’er, er én af Aalborgs allerstørste kapaciteter på området og skaber af Pladebørs i kedelhallen i Nordkraft, Heine Andersen. Bliv ikke overrasket, hvis du støder på Heine i butikken, når han lige kommer forbi med en ny sending skiver.

Med på holdet er også manden bag Facebookgruppen Tirsdagsklubben Aalborg, Jonas Westergaard Christiansen. Han snakker gerne vinyl med dig – særligt om formiddagen i Lakridspizza, og så sørger han bl.a. for, at butikken er godt fyldt op med nye plader.